Artiklen er sponsoret af
Kender du de dage, hvor det hele føles som om, at I arbejder med en god rygvind. Når I træder til i pedalerne, så er effekten tilsvarende enorm. Det er det, som motivationen kan. Det er som medvind på cykelstien. Du skal stadig knokle. Projektgruppen skal stadig knokle. Men det hele føles lettere.
Men hvordan er det lige med, at du giver motivationen et spark bagi, så hele projektet løfter sig?
Det kigger vi nærmere på i denne artikel.
Hvis vi skal bevæge os lidt udover metaforer som motivation er som medvind på cykelstien eller motivation er som jetbenzin til dine medarbejdere, så er motivation vores ord for, hvad der får os mennesker til at gøre, som vi gør. Hvad der kickstarter vores ambitioner og fastholder os på vores mål.
Bliv endnu klogere på målsætning med SMART modellen – klik her.
Motivationen er altså det, som får os til at handle, når vi har et mål i sigte. Det, der giver dig følelsen af at have lyst til at gøre noget. Ja, faktisk kan det ofte føles som om, at du slet ikke kan lade være. Der brænder en ild inden i dig.
Der er to faktorer i spil, når du arbejder med motivation i projektgruppen. De er:
Den indre motivation er det, som den enkelte har lyst til og er motiveret for. Den ydre motivation kan være alt det, der enten bremser eller booster den indre motivation.
Nogle dage er bare fantastiske. I tjekker det ene punkt af efter det andet. Dine projektdeltagere performer som et stærkt team. Andre dage er superlativerne skiftet ud med – ja, nu siger vi det – lortedage.
Heldigvis er motivation noget, som du kan arbejde med som projektleder. Du kan fjerne barrierne, der demotiverer dit team. Du kan sørge for at genfinde den store mening med det hele, når I starter hver morgen. Og du kan huske projektdeltager på, hvorfor de er vigtige. Hvorfor de har betydning for, at I sammen får projektet i mål. Og du udfylder din rolle som projektleder.
Der er det vigtigt, at du som projektleder er helt klar på, hvad der er projektets vision (toppen af dit målhierarki). Det er deroppe, at du finder meningen med det hele. Den mening skal du trække ned i jeres hverdag som projektgruppe, så I alle kan se den. Tal med projektgruppen om, hvordan det er, I gør en forskel.
Herunder har vi samlet gode inspirerende kilder til viden omkring motivation af medarbejderne i din projektgruppe.