Projektledelses- og projektstyringsordbog

Vi har samlet en række af de vigtigste begreber og ord i projektledelse og projektstyring i en ordbog, så du hurtigt kan danne dig et overblik.

Projektlederens værktøjer

Modeller og frameworks for analyse er gode, fordi de ofte gør det let håndgribeligt at gå i kødet på de udfordringer, som du står med som projektleder. Her har vi samlet nogle af de modeller, som du kommer til at bruge igen og igen som projektleder.

SWOT analyse

En SWOT analyse er et stærkt værktøj til at få vurderet projektet styrker, svagheder, muligheder og trusler. Kort sagt, så giver SWOT analysen dig et overblik over, hvor dit projekt har store risici og store potentialer.

SMART modellen

SMART modellen er et værktøj til at sætte mål for dit projekt. Det sikrer, at dit mål er Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt. Det er vigtigt, når du fastsætter dine leverancer, projektets milepæle og lignende.

Læs mere om SMART modellen her >>

Begreber i projektledelse

Projektledelse har sit helt eget sprog. Mange af ordene kender du selvfølgelig i forvejen. Men hvordan bruger vi dem i projektledelse. Det stiller vi skarpt på her.

Beslutningskompetence

Projektet skal tydeligt have defineret hvem, der kan træffe beslutninger om hvad. Uden risikerer projektet enten at gå i stå eller vokse ud af hænderne på de ansvarlige.

Debat og dialog i projektgruppen

Sørg for at behandle spørgsmål, der opstår undervejs, grundigt. En god, fri og åben debat hjælper til, at I får mange forskellige perspektiver på. Det kvalificerer jeres beslutninger.

Faser

Specielt ved længere projekter er det en fordel at inddele projektet i faser. Du kan læse om projektets fem grundlæggende faser her.

Formål

Projektet skal have et klart defineret formål, så alle på projektteamet er stærkt motiverede for at yde en ekstra indsats. Arranger et opstartsmøde, hvor du gør det klart for alle, hvad formålet med projektet er.

Gennemsigtighed

Alle skal vide – eller have mulighed for at få at vide – hvem der arbejder med hvad. Projektets ansvarlige skal ligeledes vide, hvad og hvem der skaber flaskehalse i projektet. Gennemsigtigheden gør det nemmere hurtigt at opdage, hvor der er udfordringer, så der kan sættes ind med løsninger.

Mål

Målsætning giver fokus og gør det lettere at definere vejen fra A til B. Projektets mål skal være SMARTe (Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte).

Prioriteringer

Projektets indhold skal fra starten prioriteres. De prioriteter skal løbende opvejes i forhold til det eksisterende udgangspunkt og det endelige mål. Det er vigtigt, at dit team hele tiden ved præcis, hvad prioriteterne er.

Projektplan

Projektplanen er genvejen til overblik for alle involverede. En god projektplan giver overblikket, som du har brug for. Du finder en virkelig god guide til gode projektplaner her.

Ressourcer

Det er vigtigt at kende de nødvendige ressource for at nå i mål med projektet. Kend behovet for kapital, mandskab, udstyr, plads, tid og alt det andet, der skal til for at nå jeres mål. Uden de rigtige ressourcer vil projektet fejle.

Risikoanalyse

Projekter er altid i fare for at løbe af sporet. Det er projektlederens opgave at sørge for, at alle risiko så vidt muligt er kendt og taget højde for.

Team

Det er vigtigt, at du sammensætter et team, der arbejder godt sammen. Hvordan dit team skal se ud afhænger af opgaven. Du kan med fordel bruge profilværktøjer som Belbin Teamroller til at sammensætte et stærkt team.

Udfordringer

Projektet vil konstant møde udfordringer i forhold til den oprindelige plan. Hvis du identificerer udfordringerne løbende, så mindsker du risikoen for at hele projektet fejler.

Projektledelses modeller

SCRUM