SMART Modellen

Gode og gennemtænkte mål er et stærkt udgangspunkt for, at dit næste projekt bliver en succes. SMART modellen er et værktøj, der hjælper dig til at optimere og motivere dine mål ud fra fem helt grundlæggende kriterier. De fem kriterier danner rammen for en række spørgsmål, som du skal kunne svare på, når du har sat dit mål.

Hvorfor hedder det SMART modellen?

SMART modellen er en sammensætning af de fem forbogstaver i kriterierne til dit effektive mål, der skal være:

I resten af artiklen gennemgår vi, hvordan du sikrer, at dit mål lever op til de enkelte af de fem krav i SMART modellen.

Dit SMART mål skal være Specifikt

Det er egentlig meget nemt at sætte sig et mål. Hvert nytår sætter tusinder af mennesker et mål. Nogle vil stoppe med at ryge, andre vil gerne løbe og nogle vil det hele.

Men hvis jeg bare siger: Jeg vil være mere sund, så er det på ingen måde et SMART mål. Det første skridt er, at det skal være Specifikt.

Dit mål kan således være, at Jeg vil løbe 2 gange om ugen. Det mål er mere specifikt end det første. Men du kan sagtens gøre det endnu bedre.

Dit SMART mål skal være Målbart

Det nytter ikke meget at sætte et mål, hvis du ikke ved, hvornår du krydser din målstreg. Hvis du gør dit mål målbart, så ved du, hvornår du kan fejre dine resultater.

Hvis du bare vil være mere sund, så er det et meget løst defineret mål. For du kan altid blive mere sund. Du skal definere, hvad der egentligt er sundt for dig?

Har du nået dit mål, når du har tabt x-antal kilo, kan løbe x-antal kilometer eller måske noget helt tredje? Det er kun dig, der ved det.

Sådan er det også med et projekt. Du skal definere, hvornår projektet har nået sine mål. Ellers ved ingen, hvornår I kan betragte resultatet som færdigt.

Dit SMART mål skal være Attraktivt

Hvis du gerne vil kunne løbe 10 km uden pause den 10. juni i 2015 og du starter med at gå en kilometer 2. januar, så kommer du også til at træne på dage, hvor du bare ikke er særlig motiveret. Hvis du kun har sat dit mål, fordi du tror, at andre forventer af dig, at du skal være sundere, så er det ikke attraktivt for dig at træne, selvom motivationen måske ikke er 110 procent.

Dit mål skal være attraktivt – ikke for alle mulige andre, men for dig. Når det kommer til projektledelse, så skal alle på teamet vide, hvorfor det er et attraktivt mål for dem.

Dit SMART mål skal være Realistisk

Vi bliver lige ved eksemplet med motion. Hvis jeg er helt utrænet og om 2 måneder vil løbe en marathon, så er der en god chance for, at mit mål er urealistisk. Det er vigtigt, at du tager højde for, at dit mål skal være realistisk.

Du skal have styr på, hvilke ressourcer du har tilgængelig i projektet i forhold til tid, penge og medarbejdere. De ressourcer skal passe sammen med projektets mål.

Dit SMART mål skal være Tidsbestemt

Hvis du ikke kender din deadline, så kan du altid udskyde handlingerne. Det er eksempelvis derfor, at rigtig mange oplever det som motiverende, hvis de starter med at løbe og så tilmelder sig et løb. Så har de noget at træne frem til.

Projekter har her den fordel, at der typisk er en aftager i den anden ende. Men sørg for at alle projektets mål og delmål er tidsbestemte og har fastlagte deadlines, så du hele tiden har overblik over, hvor langt I er.

Hvis du vil vide mere om SMART modellen og målsætning SMART modellen er værktøj til målsætning, der ofte bliver brugt af coaches og kendes fra John Whitmores bog Coaching på jobbet. Du kan også læse om SMART modellen her.