Artiklen er sponsoret af
Projektbeskrivelsen. Ordet emmer noget tungt og støvet. Det der dokument, du startede på engang. Det der dokument, du fik godkendt og så aldrig brugte fem minutter mere på.
Projektbeskrivelse rimer for rigtig mange på dårlig samvittighed. Du ved godt, at du burde bruge den til noget.
Men hvordan er det egentlig, at du skriver en god projektbeskrivelse, der bliver til et dynamisk dokument. Også når du er igang med projektet?
Det vigtigste mål er, at din projektbeskrivelse giver svar på projektets mange spørgmål.
Du skal altså beskrive dit projekt, så udenforstående kan forstå det. Uden at du bliver for fagspecifik.
Fagpersoner har en tendens til hurtigt at dykke ned og måske endda angribe teksten akademisk. Tænk på at gøre din tekst endnu mere tilgængelig. Det kan du eksempelvis gøre ved at holde styr på og beregne lix-tallet for din tekst.
Der er mange måder at strukturere en projektbeskrivelse på. Her får du en skabelon til, hvordan du helt overordnet kan strukturere din projektbeskrivelse:
Her skal du sælge projektet. Den helt store vision. Det der gør læseren af din projektbeskrivelse interesseret i at følge med resten vejen.
Hvad er baggrunden for, at projektet bliver realiseret. Hvilke behov springer projektet ud af?
Hvad er formålet med projektet? Hvorfor bliver det realiseret nu?
Hvad er de vigtigste punkter undervejs i projektet?
Hvordan ser projektorganiseringen ud? Hvem er de enkelte organisationer bag projektet, hvordan er det forankret i et lokalt setup, og hvordan ser det ud med styregruppe, følgegruppe og lignende?
Hvem er de vigtigste interessenter i dit projekt, og hvordan vil du håndtere dem?
Læs mere om interessentanalyse her.
Der kommer til at gå noget galt. Spørgsmålet er bare hvad? Sørg for at forudse så mange risici som muligt på forhånd, så du ved, hvordan du vil håndtere dem.
Hvordan vil du sikre, at dit projekt bliver synligt for de forskellige interessenter? Er der behov for en bred offentlig kommunikation af dine projekter?